Overlæge mener, at e-cigaretter er en genial opfindelse

Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen har længe udvist negative holdninger omkring brugen af e-cigaretter. Overlæge Philip Tønnesen, der er ekspert i lungesygdomme, mener derimod, at e-cigaretter er en genial opfindelse og dermed et meget effektivt rygestopmiddel.

Et stigende antal af danskere vælger, at bruge e-cigaretter som et middel til rygestop, da det op til flere gange er blevet bevist, at rygerne har meget lettere ved at kvitte smøgerne, ved hjælp af e-cigaretter frem for at bruge nikotintyggegummi eller nikotinplastre. 

E-cigaretter vil aldrig være ligeså skadelige som almindelige cigaretter

På trods af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens negative syn på e-cigaretter, samt det faktum, at de langsigtede konsekvenser endnu ikke er helt klarificeret, vil e-cigaretter aldrig blive lige så skadelige som de almindelige cigaretter.

Uanset om folk er for eller imod brugen af e-cigaretter, er der en stor fælles enighed om, at vi skal have flest mulige danskere til at kvitte smøgerne. Overlæge Philip Tønnesen vil derfor gøre alt, hvad han kan for at vænne rygerne af med denne livsfarlige og sundhedsskadelige vane.

Sundhedsstyrelsen har i mange år arbejdet på at få rygere til at kvitte smøgerne, men der er ingen tvivl om, at anvendelse af e-cigaretter sikrer langt flere eksrygere, end både Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsens råd gør. Brugerne er ikke i tvivl – for dem er e-cigaretter det bedste rygestopmiddel!

E-cigaretter er vejen til et effektivt rygestop

Vælger du at gå til lægen for at få professionel hjælp til at stoppe med at ryge, vil du oftest få anbefalet de godkendte præparater som nikotintyggegummi, nikotinplastre eller rygestop-pillen Champix. Men for de fleste rygere har det ikke været lige nemt at stoppe ved hjælp af disse præparater, og det er her e-cigaretternes effektive virkning kommer ind i billedet. For et stadig stigende antal danskere har e-cigaretter nemlig givet et langt mere effektivt resultat end andre rygestopmidler.

Fortalerne for e-cigaretter arbejder således på højtryk for at bevise den høje effekt, samt for at kunne lave nogle undersøgelser som viser, at e-cigaretter ikke indeholder skadelige stoffer, som de almindelige cigaretter gør. På den måde vil endnu flere rygere kunne komme igennem et både effektivt og sikkert rygestop, så eksrygere i sidste ende kan få et sundt og godt liv uden skadelige stoffer.

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/08/31/214033.htm